Om SILKE

Sensuel sort silketop

 

Silke er en luksuriøs oplevelse for kroppen at have på. Det er et relativt dyrt materiale, men med den proces det tager at få silke produceret er det ikke mærkeligt. Hvis du passer godt på dit silketøj vil det tjene dig i længere tid.

EGENSKABER OG KVALITETER

  • For mange er silke det perfekte stof at have på kroppen, fordi den er temperaturregulerende - varmer, når det er køligt og det køler når det er varmt.
  • Silken er åndbar og sidder blidt til kroppen.
  • Husstøvermider kan ikke lide de naturlige stoffer som silke indeholder og derfor er silken også velegnet for folk som lider af allergi. Silkens blødhed og luftighed gør den særdeles velegnet til folk med sart hud.
  • Det er silkens glatte fibre, der er skyld i dennes blødhed.
  • Silke kan absorbere fugt svarende til 30 % af sin egen vægt, uden at den føles våd. Det er også grunden til at silke har også en meget kort tørretid.

PLEJE OG VASK

Ved korrekt pleje vil silke ikke krympe og krøller langt mindre.

  • Alt efter anvisningen i tøjet, er det bedst at få silke kemisk renset.
  • Flere silkekvaliteter tåler dog maskinvask ved maksimum 30 grader og lave centrifugeringsomdrejninger (400). Brug gerne et finvask program eller et håndvaskeprogram.
  • Det er vigtigt at bruge sæbe beregnet til silke, som er uden enzymer, da enzymer kan opløse nogle af proteinerne i silken og gøre den sart og skrøbelig. Det er værd at rette sig efter vaskeanvisningen i tøjet, så får du den længste levetid på din silke.
  • Ved strygning, er det bedst at lægge et stykke stof mellem strygejernet og silken. Stryg i samme retning som fibrene og på max temperatur på 120 grader. Brug ikke damp og stryg aldrig silken hvis den er våd.
  • Pas på med at vride og trække i silken, når den er våd. Silken kan nemlig være mere sart i våd tilstand. Opbevar dit silketøj hængende på bøjler – det nedsætter behovet for strygning. Silken skal opbevares et tørt og mørkt sted væk fra sollys.